tekop

Tetanter byder på hygge og varm te

October 10, 2012

Der er kommet et fantastisk forslag, der kan komme til glæde for alle kommunens ældre beboere (og de yngre med, hvis de har lyst). Forslaget er baseret på noget, der allerede har eksisteret længe, nemlig grupper af folk rundt omkring, der mødes til en sludder for en sladder over en god kop te eller kaffe.

Forskellen er blot, at de små sociale møder ny organiseres af en klub, der kalder sig selv tetanterne (der er vist også masser af plads til teonkler), og at de dermed sørger for, at nogle af de borgere der ikke af sig selv har formået at opbygge et stækt socialt netværk, eller som har mistet dette, også for mulighed for at tage del i de hyggelige sammenkomster. Skønt initiativ, som jeg håber, vil blive kopieret landet over!

Tetanterne har nogle opstartsarrangementer i forsamlingshuset i løbet af efteråret, så det er bare med at holde øje med hvornår, de ligger, og så eller komme af sted. I første omgang byder tetanterne på en lækker grøn te, der efter sigende skulle kvikke op og få en til at føle sig 10 år yngre. Det skulle der nok være et par stykker, der ikke ville have noget imod.

Andet arrangement er planlagt med et fokus på den fineste tetype, nemlig hvid te, der kun består af teplantens yderste skud, og som derfor også har fået særstatus blandt tekendere. Der er med andre ord rigeligt at opleve både for eventyrlystne smagsløg og selvfølgelig for alle, der gerne vil gribe chancen for godt, gammeldags samvær i hyggelige rammer.

 

Related posts:

Løbekultur
Teambuilding og kursuscenter
Udvidet teambuilding og kursus